Referencer / Aarhus Kommunes Feriefond

Aarhus Kommunes Feriefond har samarbejdet med IDdesign Project om en gennemgribende renovering og møblering af samtlige af fondens ferieboliger. IDdesign Project har i forløbet lagt vægt på, at hvert hus blev indrettet individuelt. Husene blev besøgt, og vi gav forslag til ny møblering. Hvis der kun var tale om en delvis ny møblering som supplement til det eksisterende, så lagde vi naturligvis vægt på, at der er stilmæssig harmoni mellem de nuværende og nye møbler. For Aarhus Kommunes Feriefond har vi indrettet sommerhuse og storbylejligheder i København og Berlin.

Bestyrelsesformand Niels Jørgen Friis, Aarhus Kommunes Feriefond:

”IDdesign Project har formået at sætte engagerede og kompetente folk på opgaverne, folk der via de valgte møbleringsforslag har formået at bidrage til at give hver af vores ferieboliger et individuelt, indbydende og fremsynet præg. IDdesign Project har gennem hele vores opdateringsforløb været en konstruktiv sparringspartner, og så længe de kan opretholde den tilgang til vores ønsker, har vi ingen betænkeligheder ved at opretholde dem som leverandør. Så IDdesign har til fulde levet op til vores forventninger.”

IDdesign Project – Erhvervsafdeling for Idemøbler & ILVA.

IDdesign A/S er en del af LARS LARSEN GROUP.

Top