Referencer / Frifeldt

Frifeldt bygger sommerhuse. Hos IDdesign Project sælger vi møbelpakker til alle firmaets hustyper, så kunderne kan købe det færdige hus med alt inkluderet. Det er væsentligt for både os og Frifeldt, at køberen får en oplevelse af at have købt den totale løsning, hvor der er tænkt på alting.

Vores montører gør altid en ekstra indsats for at sikre, at detaljerne går op i en højere enhed: Møblerne er udvalgt, så de kan holde til udlejning, service er klar i skuffer og skabe, lamper er ophængt med pærer, og der er sat gardiner op. Kunden skal altid træde ind i en hyggelig og indflytningsklar bolig.

Direktør Flemming Nielsen, Frifeldt:

”Vi oplever en stigende interesse fra kunder, som ønsker en nøglefærdig løsning, hvor alt er indregnet i et samlet budget. Og ikke mindst, at de overtager et nybygget sommerhus, som er velfungerende fra dag 1. Her har IDdesign Project et godt produkt med mulighed for individuelle løsninger tilpasset kundernes ønsker og til en konkurrencedygtig pris. Hos Frifeldt kan vi varmt anbefale IDdesign som fast samarbejdspartner.”

IDdesign Project – Erhvervsafdeling for Idemøbler & ILVA.

IDdesign A/S er en del af LARS LARSEN GROUP.

Top